Irispleje

Dyrkning af iris

Iris er generelt meget sunde og nemme planter, og hvis man sørger for at plante dem rigtigt og på det rigtige voksested, vil der sjældent opstå problemer.


Plantning

Hvornår: Bedst mellem juli og oktober, og så hurtigt som muligt efter du har modtaget rhizomerne.

Hvor: I fuld sol. Iris behøver fuld sol, og jorden skal være godt drænet. Der må ikke være stående vand i et irisbed.

Jorden: Hvis jorden er tung, kan man tilsætte grus for at forbedre drænet. Den ideelle ph-værdi er 7, men på det punkt er iris tolerante. Fjern ukrudt før plantning.

Planteafstand: Iris skal generelt plantes med 30 – 40 cm. Afstand. Hvis man planter tættere, giver det en hurtigere effekt, men så skal planterne udtyndes oftere.

Plantedybde: Iris skal plantes, så toppen af rhizomet er over jordoverfladen. Rødderne skal spredes nedad, og man skal vande efter plantning for at sikre, at jorden er godt pakket omkring rødderne.


Generel pasning

Vanding: Nyplantede iris behøver vand for at udvikle rødderne. Når planten først er etableret, behøver man ikke at vande, og det er altid bedre at undervande end at overvande!

Deling af gamle iris: Iris skal deles hvert 3., 4. eller 5. år inden de begynder at blive bare i midten og blomstrer mindre. Gamle klumper kan udtyndes ved at fjerne de ældste dele i midten, eller man kan grave hele klumpen op og kun genplante store, nye rhizomer.

Gødning: Gødning afhænger af jordtype, men benmel eller NPK gødning 5-10-15 eller 6-8-12 er effektive. Gød i det tidlige forår og igen en måned efter blomstringen. Undgå at bruge gødning med for meget kvælstof, det kan skabe råd.

Løvet: I voksesæsonen skal sunde, grønne blade ikke røres, men syge eller brune blade skal fjernes. I det sene efterår fjernes dødt løv og bladene klippes tilbage til 15 cm. Blomsterstilke skal klippes af ved basis efter blomstring.


Sygdomme

Bladpletter: Almindelig svampesygdom, som forekommer i våde perioder. Gule og brune pletter kommer til syne på det øverste af bladene og kan sprede sig nedad. Klip de angrebne blade af og destruer dem. Man kan også sprøjte med et svampemiddel i april og så hver 4. uge indtil slutningen af juni.

Råd på roden: Oftest ses dette ved basis ad bladene nær rhizomet. Det viser sig som en gulfarvning. Det bløde væv fjernes med en ske eller en kniv og såret desinficeres med en svovlopløsning.

Insektangreb: Bladlus kan skade iris og sprede sygdom. Sprøjt evt. med et insektmiddel.


Der er endnu ingen billeder i fotoalbummet.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Mona | Svar 11.04.2017 08.03

Du skriver bare iris - men hvilken iris? Der findes mange forskellige med helt forskellige vækstkrav. Sortsnavn på tak.

SICKAN Pedersen | Svar 24.06.2013 23.51

Vi er glade for iris og har en del fra Amerika. Vi skal nu til at sætte dem om eller dele dem, men vi er usikre på, om man kan hensætte dem på samme sted.
Mvh

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

04.06 | 14:57

Hvor er den smuk.
Ved i hvor jeg kan købe denne iris.
Vh kirstine

...
07.05 | 19:46

Hej Åge.
Kender du nogen der sælger Trillium ? Fantatisk plante.
Mvh Kirsten

...
03.05 | 18:37

Vilken härlig färg på den här storblommiga clematis.:)

...
03.05 | 18:29

Viken vacker bild, färgerna på träden blir så vackra:)

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE